Musik

SlopMongers begyndte med én person – mig. Jeg kalder mig Chimaera. Jeg har ingen musikalsk baggrund, men en stor nysgerrighed efter at se, hvad AI kan bruges til, og en livslang kærlighed til rock og heavy. Det begyndte som et eksperiment: Kunne jeg bruge AI til at skabe musik uden at give afkald på det menneskelige? Jeg skabte et helt univers af bands og artister.

Men eksperimentet satte noget uventet i gang. Jeg fik lyst til selv at lære at spille trommer. Det, der begyndte som AI-musik, blev til et ønske om selv at blive en del af musikken. SlopMongers blev derfor skabt som et hybridband med mig bag trommerne.

AI er et værktøj – ikke en erstatning for intention, personlighed eller sjæl. Sangene udspringer af menneskelige idéer, valg og erfaringer, og selv stemmen, du hører, er min egen, bearbejdet med AI.

Jeg tror ikke, at svaret er at frygte AI – eller at overlade sig til den. Svaret er at forstå den og bruge den med omtanke. For mig er teknologien et redskab til at lære det, jeg endnu ikke kan, udvikle mig og skabe mere – ikke mindre.

I dag består SlopMongers af ét menneske på vej mod rollen som trommeslager og to AI-medlemmer. Derfor er der ingen øvetider, der skal koordineres, ingen kreative kompromiser og ingen faste rammer. Projektet kan udvikle sig i sit eget tempo, og hvem ved – måske bliver AI-medlemmerne en dag skiftet ud.

Nogle hører ordet AI og har dommen klar, allerede før de har hørt en eneste tone. Fint. Hvis det er alt, de kan se, så er vi SlopMongers. Vi bad aldrig smagsdommerne om lov – og vi har ikke brug for deres godkendelse.

I årtier har musikere og producere erstattet levende trommer med loops, trommemaskiner, programmerede beats og software.

Her er vores hævn:
Vi beholdt trommeslageren – og erstattede alle de andre med AI.